Her kan du se et udvalg af de projekter vi har udført — fra terrasser og tag til køkkener og overdækninger. Alle projekter er udført med fokus på korrekt opbygning, gode materialer og en finish der holder.

Kunden havde en overdækning med slidt og utæt trapeztag, en konstruktion der trængte til forbedring, samt en tagrende der ikke længere fungerede. Vi fjernede det gamle trapeztag og monterede et nyt, solidt termo tag — konstruktionen blev rettet op og forstærket, ny tagrende sat op, og glas monteret i fronten for bedre læ. Mørnede sternbrædder blev udskiftet til vedligeholdelsesfrit eternit. Resultatet er et mere lukket, stabilt og indbydende uderum.

Kunden oplevede problemer med en nedslidt og utæt skotrende. Teglene omkring den var heller ikke længere tætte nok til at lede vandet væk korrekt. Vi fjernede den gamle skotrende og åbnede konstruktionen helt op, genopbyggede området, monterede en ny solid skotrende og lagde understrøet tegl for maksimal tæthed og korrekt vandafledning. En flot og holdbar løsning, hvor skotrenden nu fungerer optimalt.

Det gamle tag var nedbrudt med råd i underlaget og forkert hældning, hvilket gav vandproblemer. Vi fjernede alt skadet materiale, genopbyggede et sundt underlag, etablerede korrekt fald og monterede nyt tagpap med tætte inddækninger. Resultatet er et stærkt, helt tæt og holdbart tag, der nu fungerer som det skal i mange år frem.

Vi afsluttede et køkkenprojekt i samarbejde med Bæverbyg ApS. Her stod vi for montering af det nye køkken — opsætning, tilpasning og justering af elementer som skabe, skuffer og bordplader. Det hele er nu på plads og klar til brug, og det er blevet rigtig pænt og funktionelt. Overvejer du nyt køkken? Vi hjælper gerne med både ideer og udførelse.

Hos Lehrmann Byg er vi eksperter i at skabe smukke, holdbare og funktionelle træterrasser, der passer perfekt til dit hjem og din have. Vi tilbyder skræddersyede løsninger der matcher din stil og behov, materialer efter dine præferencer, og professionelt håndværk med fokus på detaljer og finish. Uanset om du ønsker en klassisk træterrasse, en moderne variant eller noget helt unikt — vi er klar til at hjælpe.

Jeg, Elias Lehrmann, er glad for at kunne dele at jeg nu er startet som selvstændig med min egen virksomhed. Hos Lehrmann Byg får du håndværk, kvalitet, pålidelighed og løsningsorienteret tilgang. Vi tilbyder overdækninger, pergolaer, døre & vinduer, træterrasser, gulve, vægge, lofter, carport, køkkener, tilbygninger og tag. Lehrmann Byg holder til i Jægerspris men kører bredt på Sjælland — primært i Nordsjællandsområdet.